Chok & Traume
Jeg tilbyder hjælp til at forløse gamle traumer, at arbejde med dine uhensigtsmæssige mønstre, hæmmende overbevisninger og få helet op på gammel smerte og sår. Jeg kan understøtte dig til at se dig selv mere klart, så du kan leve det liv, du ønsker for dig selv. Sammen arbejder vi med dine ønsker, længsler, følelser, grænser og måske du har et behov for at stoppe noget eller at ændre noget.
Min terapeutiske proces:
- Tryghed og tillid: Jeg bestræber mig på, at du skal føle dig forstået og accepteret uden at blive dømt.
Psykoedukation: Jeg forklarer om, hvordan trauma påvirker kroppen og sindet. Dette kan hjælpe dig med at forstå dine reaktioner og symptomer.
Stabilisering: Før man dykker ned i de traumatiske oplevelser, er det vigtigt at arbejde med stabiliserings-teknikker.
Bearbejdning: Dette sker gennem forskellige samtaleteknikker og i nogle tilfælde ved Eye Movement Desensitization and Reprocessing.
Integration: Efterhånden som du bearbejder dine traume, arbejder du med at integrere de nye indsigter og erfaringer i dit liv. Målet er at hjælpe dig med at genvinde en følelse af kontrol og fremtidshåb.
Vedligeholdelse: Du har mulighed for løbende støtte og opfølgning for at sikre dine fremskridt.
I mit terapirum handler livet om at give sig selv omsorg, at elske sig selv og andre. Derfor arbejdes der med adfærd, sind, tanker, hjernen, hjertet og mavefornemmelsen for at skabe god balance i dit liv.
Det er vigtigt, at du skal have et ønske om forandring i dit liv. Min opgave er at hjælpe dig til at skabe rum, hvor forandring kan ske. Når du kommer til mig, er du i centrum og sammen undersøger og bearbejder vi dine sår, chok og traume.
Psykoterapien tager afsæt i den moderne evidens omkring traumeforløsning, herunder Eye movement, der er en anderkendt metode til at forløse traumer.
Hvad er Eye Movements terapi?
Eye Movement terapi er en grundig gennemtestet terapiform, der oprindeligt er udviklet til behandling af PTSD (Post Traumatic Stress Syndrome) og traumer. Metoden anbefales af WHO (Verdenssundhedsorganisationen) som én af de mest effektive behandlingsformer til PTSD og forhøjede stress tilstande. Men metoden kan også bruges til mange andre problematikker. Terapiformen er skånsom for klienten, fordi der ikke skal bruges så mange ord og beskrivelser.